AC og DC: forstå bilens ladehastighed

6 afsnit · ca. 3 min. læsetid

Forskellen ligger i, hvor strømmen omformes

AC betyder vekselstrøm, mens DC betyder jævnstrøm. Ved AC-opladning bruger bilen sin indbyggede lader til at omforme strømmen, før energien kan lagres i batteriet. Ved DC-opladning leverer ladeanlægget jævnstrøm til bilen. Det giver forskellige begrænsninger og er grunden til, at bilens specifikationer ofte har to effekttal. Teslas beskrivelse af den indbyggede lader forklarer AC-forløbet. Du skal bruge den ladeform, der svarer til det konkrete punkt, når du vurderer hastighed og beregner tid.

Læs AC og DC hver for sig i specifikationerne

En bil kan eksempelvis have 11 kW som AC-grænse og et langt højere DC-maksimum. DC-tallet kan ikke bruges til at vælge en hurtigere almindelig hjemmeboks. Tjek desuden variant, modelår og eventuelt ekstraudstyr, da egenskaberne kan variere. Ved AC er antal faser relevant; ved DC bør du også se efter et oplyst ladeinterval og betingelser for tiden. Et enkelt maksimumtal er derfor begyndelsen på en vurdering, ikke en komplet beskrivelse af bilens muligheder.

Forstå forskellen på kW og kWh

kW er effekt: tempoet, energien leveres med. kWh er energi: den mængde, du køber eller tilfører. Hvis ladepunktet leverer konstant 11 kW i to timer, er der leveret 22 kWh ved det målepunkt. Et batteri med en brugbar kapacitet på 60 kWh er ikke en 60 kW-lader. Hold enhederne adskilt, når du læser tilbud og bildata. Ellers er det let at sammenligne batteristørrelse med ladeeffekt eller forveksle strømprisen pr. kWh med den tid, et stop vil tage.

Hvorfor DC-hastigheden ændrer sig

IONITY peger blandt andet på batteriets temperatur og ladeniveau som forhold, der påvirker effekten. SOC er blot betegnelsen for ladeniveauet i procent. Den maksimale DC-effekt kan kun være tilgængelig under en del af sessionen, og kurven varierer mellem biler. En dokumenteret 10–80-procenttid er derfor ofte mere anvendelig end spidseffekten alene. Men sammenlign stadig samme interval og testbetingelser: En tid med et forberedt batteri er ikke et løfte om det samme resultat på en kold morgen.

Beregn AC og DC med tydelige forudsætninger

Til 30 kWh lagret batterienergi kræves i et AC-eksempel med 10 procent tab cirka 33,3 kWh fra nettet. Ved konstant 11 kW bliver tiden cirka tre timer og to minutter. Hvis et særskilt DC-scenarie har en gennemsnitseffekt på 75 kW til batteriet, tager de 30 kWh 24 minutter. I DC-eksemplet er effekten allerede defineret ved batteriet; samme tab skal ikke lægges til igen. Eksemplerne er matematiske scenarier og indeholder hverken kø, tilslutning eller en verificeret ladekurve for en bestemt model.

Vælg ladeform efter din tid på stedet

Hjemme, på arbejde eller ved en lang parkering kan AC passe godt, hvis energibehovet dækkes, inden bilen skal bruges. På en langtur kan DC være nyttigt, når opholdet skal være kort. Sammenlign både energipris og eventuelle øvrige vilkår; hurtigere betyder ikke automatisk billigere eller dyrere i alle situationer. Brug bilens egen ladevejledning, og vælg stop ud fra den næste etapes behov. Der er ingen fordel ved at planlægge efter en effekt, bilen eller stationen ikke kan levere i praksis.

Spørgsmål og svar