Brutto og netto: Hvilke kWh skal du regne med?

6 afsnit · ca. 4 min. læsetid

Find tallet for den brugbare energi

Når et datablad viser både brutto og netto, er nettokapaciteten det bedste udgangspunkt for at omsætte en ændring i batteriprocent til kWh. Brutto beskriver batteripakkens samlede kapacitet, mens netto beskriver den del, bilen gør tilgængelig til brug. Volkswagen opgav for eksempel 82 kWh brutto og 77 kWh netto i sit datablad ved lanceringen af ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. Find databladet til din egen variant og årgang, især hvis samme modelnavn dækker flere batteristørrelser. Forskellen mellem brutto og netto er heller ikke en kørselsreserve, du bør lægge ind i en ruteplan.

Omsæt procentpoint til energi

Antag en tænkt bil med 70 kWh brutto og 64 kWh netto. Fra 25 til 75 procent stiger visningen med 50 procentpoint. Med en simpel lineær tilnærmelse svarer det til 0,50 gange 64 kWh, altså 32 kWh i batteriet. Hvis du bruger bruttotallet, får du 35 kWh, en forskel på 3 kWh i eksemplet. Visningen er bilens estimat, så beregningen er bedst til planlægning. Tænk også over, hvor mange procentpoint der faktisk skal til. Fra 55 til 75 procent er ændringen 20 procentpoint, og samme metode giver cirka 12,8 kWh for den tænkte bil.

Skeln mellem batteriet og elmåleren

Et skøn over, hvor meget energi batteriet får, svarer til et andet målepunkt end elmålerens forbrug. Antag i eksemplet, at 90 procent af den målte strømenergi ender som lagret energi i batteriet. For at lagre 32 kWh skal du så købe cirka 35,6 kWh, beregnet som 32 divideret med 0,90. Ved en tænkt samlet pris på 2 kr. pr. kWh bliver energien cirka 71 kr. Virkningsgraden og prisen er regneantagelser. Brug ladehistorikken til at se det faktiske køb. En større målt energimængde end dit skøn for batteriet kan blandt andet afspejle omformning og forbrug til temperaturstyring.

Brug et gennemsnit til at planlægge tiden

Hvis elmåleren skal registrere 35,6 kWh, og den gennemsnitlige effekt ved måleren er 7 kW, tager energileveringen i eksemplet cirka 5 timer og 5 minutter. Det er et skøn for den tid, bilen faktisk lader. Hvis den venter på en tidsplan, skal ventetiden lægges til. Ved et offentligt stop kan du bruge den samme metode med standerens leverede kWh og gennemsnitseffekten dér. En højeste effekt på skiltet er mindre egnet, fordi du har brug for gennemsnittet over det interval, du vil lade. Sammenhold skønnet med erfaringer fra din bil ved et lignende startniveau.

Mål under nogenlunde ens forhold

Hvis du vil se, om regnestykket passer til hverdagen, så notér startprocent, slutprocent, leverede kWh og aktiv ladetid ved flere sessioner. Sammenlign opladninger over nogenlunde samme procentinterval. Registrér, om bilen samtidig varmede kabinen eller batteriet, så det ekstra forbrug kan indgå i fortolkningen. To sessioner med samme ændring i procent kan give forskellig energi på måleren. Undgå at bruge en enkelt kvittering som mål for batteriets tilstand. Har du brug for et tal for batteriets kapacitet i en brugt bil, så bed om en dokumenteret test og få forklaret, hvad målingen faktisk dækker.

Hold en reserve i den plan du bruger

Hvis du regner med 64 kWh brugbar kapacitet, svarer 10 procentpoint til cirka 6,4 kWh i det lineære overslag. Du kan bruge regnestykket til at afprøve, om en ønsket reserve giver mening før en længere etape. Planlæg en tidligere ladning, hvis energien til ruten og din reserve tilsammen overstiger det, bilen forventes at have til rådighed. På korte ture i hverdagen kan du i stedet se på, hvor mange kWh du normalt bruger mellem opladninger. Det hjælper dig med at vælge et realistisk mål uden at behandle den nominelle kapacitet som en fast måling af dagens bil.

Spørgsmål og svar