Ladestop i bjerge og fjelde: regn med højden

6 afsnit · ca. 4 min. læsetid

Se på højden før du vælger ladestop

På en tur gennem fjelde eller bjerge kan en kort etape kræve mere strøm end en længere etape på flad vej. Opstigningen koster energi, og noget kan først komme tilbage, når bilen kører ned. Derfor betyder det noget, om ladestanderen ligger før stigningen, på toppen eller efter nedkørslen. Tesla nævner stigninger som en faktor i rækkevidden, og amerikanske NREL har undersøgt betydningen af vejens hældning med GPS-baserede ruter og simuleringer. Når du planlægger, så se på den del af ruten, du skal kunne køre, før du kan lade eller få energi tilbage.

Beregn hvad en stigning kræver

Som regneeksempel kan du antage en bil med passagerer og bagage på i alt 2.000 kg, der stiger 1.000 meter. Gang massen med højdeforskellen og tyngdeaccelerationen på cirka 9,81 m/s². Resultatet er 19,6 millioner joule, svarende til cirka 5,45 kWh mekanisk energi. Batteriet skal levere mere til selve løftet, fordi drivlinjen har tab. Hertil kommer energien til blandt andet luftmodstand, dæk og kabine. Eksemplet giver størrelsesordenen for højden alene. Hvis bilens ruteplan allerede tager højde for terrænet, bør du bruge dens samlede prognose som udgangspunkt og undgå at lægge de 5,45 kWh oveni en gang til.

Planlæg efter det laveste niveau undervejs

Antag, at bilen har 18 kWh til rådighed ved afgang, og at ruteplanen anslår et forbrug på 14 kWh frem til passet. Så er der cirka 4 kWh tilbage på toppen. Hvis du vil beholde mindst 6 kWh som reserve dér, mangler du 2 kWh allerede før opstigningen. Et højere forventet niveau efter nedkørslen gør ikke reserven større på toppen. Med de tænkte tal kan et ladestop før opstigningen derfor give mere frihed end et tilsvarende stop i dalen på den anden side. Læg også mærke til, om en alternativ station kræver, at du kører tilbage op ad samme vej.

Regn forsigtigt med strøm fra nedkørslen

Regenerativ bremsning kan føre energi tilbage til batteriet, når bilen bremser med elmotoren. Noget af energien på nedturen går til at holde bilen i bevægelse mod luftmodstand og rullemodstand, og der er tab, når energi føres tilbage til batteriet. Tesla beskriver desuden, at kulde kan begrænse regenereringen. Brug derfor bilens prognose til at vurdere, hvor meget energi du kan forvente at have i dalen. Hvis du mangler et sikkert skøn, så hold en større reserve inden passet. Vælg fart og bremsemetode efter vejforholdene og bilens vejledning. Energiregnskabet er et hjælpemiddel til planlægningen af opladning.

Opdatér næste ladestop med målinger fra turen

Sammenlign bilens forventede batteriniveau ved næste ladestop med det niveau, den viser, efterhånden som du kører. Hvis prognosen falder, kan du bruge et sikkert sted at holde til at undersøge et tidligere stop. Tjek den konkrete adgang, standerens stik og eventuelle åbningstider, så alternativet kan bruges. Hvis du vil hente 8 kWh ekstra ved standeren, tager energileveringen i et tænkt eksempel 12 minutter ved 40 kW i gennemsnit. Læg tid til indkørsel og opstart oveni. Hvis målet er 8 kWh ekstra i batteriet, skal du også tage højde for forskellen mellem standerens levering og batteriets modtagelse.

Planlæg hjemturen ud fra terrænet i den retning

Den samme strækning kan have et andet kritisk punkt, når du kører hjem. Hvis overnatningsstedet ligger i en dal, kan den første del af hjemturen gå stejlt opad. Se derfor på den næste opstigning allerede aftenen før, når du vælger, hvor meget du vil lade. Notér dit afgangsniveau, vejret og energien frem til passet. Når du kører turen igen under lignende forhold, giver den måling et mere lokalt grundlag end gennemsnittet fra hele ferien. Hvis prognosen og dine erfaringer afviger, så brug afvigelsen til at sætte en reserve, som også giver plads til et alternativt ladestop.

Spørgsmål og svar