I denne guide
Modvind ændrer forholdene ved samme fart
På en motorvej kan du holde samme fart som normalt og bruge mere energi pr. kilometer, når vinden kommer forfra. Kører du 110 km/t i direkte modvind på 20 km/t, passerer luften bilen med cirka 130 km/t. Med samme lufttæthed og samme aerodynamiske forhold stiger kraften fra luftmodstanden i dette eksempel med cirka 40 procent, beregnet som (130 ÷ 110)². De 40 procent gælder luftmodstanden. Bilens samlede forbrug omfatter også blandt andet rullemodstand og klimaanlæg, så brug bilens målte forbrug til at justere din ladeplan.
Se på vindretning for hver etape
En vejrudsigt med vestenvind fortæller, at vinden kommer fra vest. Kører du vestpå, får du derfor modvind på de strækninger, der ligger i vindretningen. Drejer vejen mod nord, møder du i højere grad sidevind. Vand, åbne marker og strækninger i læ kan give meget forskellige forhold på samme tur. Brug vindretning og middelvind som baggrund for planen, og betragt vindstød som udsving. Ved skrå vind kan luftens retning i forhold til bilen også påvirke luftmodstanden. Det enkle regnestykke med at lægge to hastigheder sammen gælder direkte modvind.
Regn på batteriet ved det planlagte stop
Antag en bil med 60 kWh brugbar kapacitet, 80 procent ved afgang og 180 km til næste lader. Starten svarer forenklet til 48 kWh. Ved 19 kWh pr. 100 km bruger etapen 34,2 kWh, så du ankommer med cirka 23 procent. Stiger det målte forbrug til 23 kWh pr. 100 km, går der 41,4 kWh, og du ankommer med cirka 11 procent. Forbrugstallene er antagelser til eksemplet. Hvis du vil have mindst 15 procent tilbage, er dit energibudget 39 kWh. Det svarer til cirka 170 km ved det højere forbrug og peger på et tidligere ladestop.
Kontrollér prognosen undervejs
Brug bilens forudsagte batteriprocent ved ankomst, hvis navigationen viser den. Tesla beskriver eksempelvis, at Model 3 kan bruge vindhastighed og vindretning i prognosen og opdaterer ankomstskønnet efter forbruget undervejs. Hvis tallet falder på strækninger med vedvarende modvind, så kontrollér, om din planlagte reserve holder. Ved næste sikre pause kan du også bruge det gennemsnitlige forbrug fra en sammenlignelig del af etapen. Dækker gennemsnittet mest bykørsel før motorvejen, kan det undervurdere forbruget på den resterende strækning. Hold øje med udviklingen, inden du passerer en tidligere lademulighed.
Sammenlign tidligere ladestop med ekstra tid ved laderen
Hvis den næste etape kræver 7 kWh mere i batteriet end forventet, tager det omkring 7 minutter ekstra ved en gennemsnitlig tilførsel til batteriet på 60 kW. Ved 30 kW bliver det 14 minutter. Begge effekter er illustrative gennemsnit under den ekstra del af opladningen. Effekten kan falde, når batteriprocenten stiger, så et stop, der allerede ender højt på ladekurven, kan tage længere tid at forlænge. Sammenlign den ekstra ladetid med tiden til at køre af ruten, finde en ledig lader og starte en ny session.
Lav en selvstændig plan for hjemturen
Medvind på udturen kan give en optimistisk erfaring, hvis hjemturen vender mod vinden. Vejret kan også nå at skifte, mens bilen holder parkeret. Slå forholdene op omkring det forventede afgangstidspunkt, og lav et nyt skøn for første etape. Har du mulighed for at lade ved destinationen, kan du bruge energibehovet på hjemturen til at sætte et opladningsmål. Skriv gerne afgangsprocent, målt forbrug og ankomstprocent ned for begge veje. Tallene giver et bedre udgangspunkt for næste tur på samme rute i lignende vejr.
Spørgsmål og svar
Hvordan omregner jeg vind fra meter pr. sekund?
Gang med 3,6. En vind på 6 m/s svarer til cirka 22 km/t. Brug vindretningen til at vurdere, hvor direkte den rammer bilen forfra.
Kan lavere fart hjælpe mig frem til samme lader?
Lavere fart reducerer normalt luftmodstanden. Hvis du tilpasser farten efter forholdene og trafikken, kan du følge ankomstprognosen og se, om din energireserve bliver større.
Skal jeg altid køre med samme batterireserve?
Vælg en reserve ud fra ruten og dine alternativer. Hvis afstanden til næste mulighed er stor, eller forholdene er usikre, giver en større reserve mere plads til udsving.