I denne guide
Hvad fortæller gram CO₂ pr. kWh?
To opladninger kan levere lige meget energi og få forskellige CO₂-tal i en miljøberegning. Energinet opgør udledningen pr. kilowatt-time for elforbruget time for time. Tallet afhænger af sammensætningen af den strøm, der dækker forbruget i området, herunder importen. Til en opladning hjemme kan du kombinere de timeværdier med de kilowatt-timer, ladeboksen registrerer. Resultatet er et skøn over, hvor meget CO₂ fra elforsyningen der kan tilskrives netstrømmen i opladningen.
Brug det prisområde, hvor bilen lader
Energinets beregning på prisområdeniveau skelner mellem DK1 i Vestdanmark og DK2 i Østdanmark. Brug området for ladepunktet og de timer, hvor strømmen faktisk blev trukket. Bor du eksempelvis i Odense og lader på besøg i København, skal København-sessionen regnes med DK2. Ved dataudtræk skal tidsangivelserne også passe sammen. Viser din ladeapp lokal tid, mens de hentede data står i UTC, skal tidspunkterne først omregnes til samme tidszone. Det betyder særligt noget ved midnat, hvor sessionen kan ligge på to datoer.
Vægt timerne efter de kWh, du lader
Antag, at ladeboksen trækker 4 kWh fra nettet i den første time og 8 kWh i den næste. Brug illustrative CO₂-tal på henholdsvis 120 og 40 g pr. kWh. Første time bidrager med 4 × 120 = 480 gram, og anden time med 8 × 40 = 320 gram. Samlet bliver det 800 gram, svarende til 0,8 kg CO₂ for 12 kWh. Gennemsnittet for opladningen er cirka 67 g pr. kWh. Et simpelt gennemsnit af de to timeværdier giver 80 g pr. kWh og overvurderer opladningens beregnede udledning, fordi der blev ladet mest i timen med det laveste tal.
Vælg en energimåling, der passer til regnestykket
Når opladningen udelukkende bruger strøm fra nettet, er energien målt ved ladeboksen et brugbart udgangspunkt. En stigning i batteriets energi giver et lavere tal, hvis der er ladetab. Viser ladeboksen kun et samlet tal for en session, kan du estimere fordelingen ud fra aktiv ladetid, hvis effekten var nogenlunde konstant. Antag eksempelvis 9 kWh over 90 minutters aktiv opladning med 30 minutter i første time og 60 i den næste. Fordelingen bliver da cirka 3 og 6 kWh. Har bilen holdt pause eller ændret effekt undervejs, kræver et præcist resultat målinger for de enkelte timer. Har du solceller, skal du kende opladningens andel af netstrøm for at bruge netfaktoren på den andel.
Sammenlign ladevinduer med samme energibehov
Forestil dig, at bilen skal have 12 kWh fra nettet inden morgen. Med de illustrative tal ovenfor giver den første plan 0,8 kg. Hvis bilen kan få alle 12 kWh i et senere vindue med en energivægtet faktor på 50 g pr. kWh, bliver det 0,6 kg. Forskellen er 0,2 kg i beregnet CO₂. En praktisk sammenligning kræver også, at bil og ladeboks kan nå at levere energien i begge vinduer. Hvis målet både er lav udledning og lav pris, kan du lave et særskilt regnestykke med din samlede pris pr. kWh i de samme perioder.
Sådan læser du forskellen mellem to opladninger
Energinets områdefaktor beskriver den gennemsnitlige sammensætning af strømmen til forbruget. Hvis du flytter din opladning, fortæller metoden, hvordan det ændrer den udledning, du tilskriver sessionen i regnestykket. Hvor meget den samlede udledning fra elproduktionen faktisk ændrer sig, afhænger af, hvordan producenter og eludveksling reagerer på den ændrede efterspørgsel. Det kræver en anden beregning. Hold også enhederne ens ved sammenligning. CO₂ er én drivhusgas, mens CO₂-ækvivalenter kan medregne andre drivhusgasser efter omregning.
Spørgsmål og svar
Kan jeg bruge ét årsgennemsnit?
Ja, til et groft skøn. Til sammenligning af ladevinduer skal du bruge værdier for de timer, hvor bilen faktisk trækker strøm.
Hvilket tal bruger jeg ved hjemmeladning med solceller?
Anvend nettets CO₂-faktor på de kWh, som opladningen trak fra nettet. Det kræver, at du kan adskille netstrøm og egetforbrug i opgørelsen.
Viser tallet hele elbilens klimaaftryk?
Det viser et skøn for CO₂ fra den netstrøm, der bruges til opladningen. Bilens og batteriets produktion ligger uden for beregningen.