I denne guide
Regn på energien, du mangler
Et fuldt batteri er sjældent den rigtige størrelse at begynde med. Hvis du blot skal erstatte dagens kørsel, er det dagens energiforbrug, der afgør tiden. 50 km ved et antaget forbrug på 18 kWh/100 km kræver 9 kWh til kørsel. Ved et valgt tab på 10 procent af netenergien svarer det til 10 kWh fra ladepunktet. Brug et større behov til en langtur og et normalt behov til hverdagen; ellers kan én sjælden situation komme til at bestemme hele dit køb.
Find den effekt, der faktisk er til rådighed
Sammenhold bilens AC-grænse, ladeboksens grænse, det egnede kabel og den kapacitet, installatøren har etableret. Den laveste relevante grænse sætter loftet, og styringen kan sænke effekten yderligere. Har du lastbalancering, kan husets øvrige belastning ændre opladningen undervejs. Notér derfor både den højeste effekt, du ser, og hvor meget energi der faktisk leveres over en hel session. De to tal svarer på forskellige spørgsmål: Hvad er muligt lige nu, og hvad kan du forvente inden afgang?
Sådan beregner du tiden
Formlen er energi fra ladepunktet i kWh divideret med effekt i kW. Til eksemplets 10 kWh tager konstant 3,7 kW cirka 2 timer og 42 minutter, 7,4 kW cirka 1 time og 21 minutter og 11 kW cirka 55 minutter. Effekterne er beregningsscenarier, ikke anbefalinger til en bestemt installation. Hvis du starter med energi, der skal lagres i batteriet, skal et passende tab indregnes først. Starter du med målt energi fra ladepunktet, må samme tab ikke lægges til igen.
Faser kan forklare et overraskende resultat
En bils enfasede og trefasede ladeevne kan være forskellige. Du bør derfor ikke vælge et vilkårligt effekttal ud fra boksens maksimum. Find bilens specificerede AC-egenskaber og bed installatøren bekræfte, hvad tilslutningen giver mulighed for. En bil kan også have forskellig ladehardware afhængigt af variant eller udstyr. En langsommere session er ikke automatisk tegn på en fejl; det kan være en forventelig begrænsning, som først bliver synlig, når de konkrete egenskaber bliver sammenholdt.
Brug gennemsnittet ved variabel effekt
Forestil dig, at boksen leverer 3 kW i to timer og derefter 9 kW i to timer. Den leverer i alt 24 kWh over fire timer, altså 6 kW i gennemsnit. Beregner du hele sessionen med de 9 kW, du ser til sidst, får du et for kort tidsestimat. Se på tidligere sessioner med samme ladevindue og nogenlunde samme husholdningsforbrug. En gennemsnitsværdi er især nyttig, når madlavning, opvarmning eller andre belastninger ændrer den kapacitet, bilen får tildelt.
Giv ladeplanen lidt luft
Kontrollér, at bilens ladegrænse, tidsplan og ladeboksens styring arbejder mod samme afgang. Hvis du kun stiller tre timer til rådighed for en beregning, der præcis kræver tre timer, har du ingen plads til afbrydelser eller lavere effekt. Et længere tilgængeligt vindue gør planen mere robust; den ønskede slutprocent begrænser stadig energimængden. Hvis bilen gentagne gange ikke bliver klar, så undersøg det leverede antal kWh og styringens hændelser, før du konkluderer, at du behøver en større ladeboks.
Spørgsmål og svar
Kan jeg bruge bilens DC-tal til hjemmeberegningen?
Nej. En almindelig AC-ladeboks skal matches med bilens AC-egenskaber. DC-tallet gælder en anden ladeform.
Hvorfor viser bilen en anden tid end beregneren?
Bilen kan tage højde for aktuelle forhold, som en enkel beregning ikke kender. Beregneren bruger de forudsætninger, du indtaster, og forudsætter den angivne effekt.
Er langsommere opladning altid et problem?
Nej. Hvis bilen får den nødvendige energi inden afgang, kan lavere effekt være tilstrækkelig. Vurdér den faktiske opgave frem for kun kW-tallet.